Kvalitetsspecialist

Kvalitetsspecialist, der har viljen til at skabe succeser!

LOGO

 

 

 

OK Snacks A/S gennemlever kontinuerlig vækst og står for at skulle implementere en række nye tiltag samt en udvidet produktportefølje. Derfor skal vi nu hjælpe dem med at finde en rådgivende kvalitetsspecialist, som er indstillet på at udvikle sine kompetencer i jobbet.

OK Snacks A/S udvikler og producerer verdens bedste produkter indenfor snacks, og er blandt de førende indenfor sit felt. Virksomheden er i kraftig vækst og har travlt, så det er vigtigt at vi hurtigt finder en selvstændig og kompetent kvalitetsspecialist der i samarbejde med resten af teamet vil være med til at sikre et højt kvalitetsniveau, for både produkter og processer.

Som ny kvalitetsspecialist vil du få et job med vigtige, spændende og varierende opgaver. For at du skal få succes i hverdagen og i jobbet, er det vigtigt at du trives med en travl og varieret arbejdsdag, hvor der lægges vægt på et højt tempo og præcision i arbejdet.

Dine ansvarsområder og opgaver:

  • Medvirke ved implementering, vedligeholdelse og fortsat optimering af kvalitetsstyringssystemer, herunder BRC, IFS
  • Håndtering af interne kvalitetsafvigelser, kunde- og leverandør reklamationer og rapportere nøgletal til ledelsen.
  • Medvirke til løsninger af kvalitetsopgaver i tæt dialog med andre afdelinger i organisationen.
  • Medvirke ved implementering af kundekrav, standarder og lovgivningskrav med en løsningsorienteret og praktisk tilgang.
  • Deltagelse i HACCP-teamet og kvalitetsmøder i relevante afdelinger.
  • Igangsætte, udtage og vurdere analyser.
  • Deltage i interne- og eksterne audits.

produktion 1 

Om dig

Det er vigtigt, at du tager ansvar og brænder for dine opgaver, ligesom du kendetegnes ved at være systematisk, kvalitetsbevidst og du er god til at kommunikere. Du er selvstændig og fleksibel samt udadvendt og med et godt humør – og så har du lyst og vilje til at blive rigtig dygtig til dit arbejde. Desuden er du nysgerrig og har viljen til at lære nye ting.

Det er vigtigt at du er fleksibel i forhold til arbejdstid, da der arbejdes på treholdsskift, og det er til tider nødvendigt at der er kvalitetspersonale tilstede i "overlap".

Din baggrund kan være mangeartet, som eks. kan du være kandidat, ingeniør eller have lignende akademisk uddannelse, eller måske er du procesteknolog AK eller dyrlæge med en solid fødevarebaggrund.
Det er en fordel, men ingen betingelse, hvis du har erfaring fra arbejde med snacks, nødder og/eller tørret frugt.

OK Snacks A/S tilbyder

Du bliver en del af en moderne arbejdsplads, hvor alle arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt. Virksomheden har en uformel omgangstone og organisationen er præget af at der er højt til loftet, og kort vej til beslutningstagerne. Det er en virksomhed med en sund kultur, gode ansættelsesforhold og attraktive personalegoder.

OK Snacks A/S er en sund virksomhed i kontinuerlig vækst, hvor du får gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, hvis du selv viser initiativ og tager ansvar.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at ringe til John Pagaard på tlf. 20 90 49 70.

Samtaler afholdes løbende, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning og et opdateret CV til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skriv "Kvalitet" i emnefeltet.

Om OK Snacks - høj kvalitet, komplet udvalg og masser af lækker smag

OK Snacks A/S ligger i Ejstrupholm, og er blandt verdens førende producenter af knasende sprøde flæskesvær og tilbyder samtidig et komplementær kvalitetssortiment af snacks, popcorn, peanuts, chips og Tex-Mex varianter. Både i form af egne mærker og som private label-produktion.
Siden virksomhedens start i 1982 har de fokuseret på at levere verdens bedste flæskesværs-produkter.

Deres høje krav til råvarer og kvalitet kendetegner også den brede vifte af snack- og specialprodukter, som virksomheden producerer og markedsfører i dag. Gennem konstant produktudvikling tilbyder de løbende et sortiment, der imødekommer markedets krav til fornyelse og nye smagsvarianter.

Deres produktion foregår fuldautomatisk med moderne overvågningsudstyr og de nyeste teknologier inden for robotstyring. Virksomheden beskæftiger omkring 90 medarbejdere og eksporterer i dag til mere end 20 forskellige lande.

Læs mere om OK Snacks A/S på www.ok-snacks.dk

Du kan downloade stillingsopslaget som pdf-fil, tryk HER 

Human Factories - our results are based on the human factor!

Hvem er vi?

Human Factories fokuserer på den menneskelige faktor, fordi det giver de bedste resultater. Både for mennesker og for virksomheder.

Vores services omfatter både tilbud til virksomheder, til jobsøgende, til mennesker i beskæftigelse samt til opsagte medarbejdere.

Kort sagt: vi beskæftiger os med mennesker og job 360 grader.

Læs mere om os her.

Stillinger

Kontaktoplysninger:

 Røde Banke 77
7000 Fredericia

 +45 20 90 49 70

 [email protected]

Kontakt os